Kurser og arrangementer

Flere af vores kurser bliver afholdt med jævne mellemrum. Disse kursers overordnede indhold er beskrevet på denne side. Kurserne fremgår på Facebook, når datoen er fastsat og tilmelding er mulig.

Anlæggelse af PVK

Kursus i anlæggelse af perifert venekateter. I løbet af kurset er der undervisning fra en erfaren paramediciner, hvorefter der øves på hinanden. Kurset henvender sig både til dem, der aldrig har prøvet at anlægge PVK før, men også til dem, der gerne vil have genopfrisket teknikken.

Mellem-OSCE relevant radiologikursus

Kurset er målrettet kandidatstuderende på medicinstudiet ved SDU, og især de, der trænger til repetition af radiologi inden Mellem-OSCE’en, vil have stor gavn af deltagelse. Er du længere på studiet og trænger til en opfriskning inden klinik, speciale eller embedseksamen, er der også en del at hente på kurset

Akut behandling

På kurset vil du få øvet ABCDE principperne, øvet HLR, bandageringsteknikker, samt gennemgå de mest almindelige akutte tilstande. Dette kursus er derfor et godt grundlag, hvis du skal til eksamen i Akut Beredskab på B1.

Luftvejshåndtering

På kurset lærer du b.a. at bedømme en luftvej, at skabe en fri luftvej med diverse remedier og, ikke mindst, at intubere.

Akutte håndgreb

På dette kursus lærer du teorien bag udvalgte akutte håndgreb (nødtracheotomi, intraossøs og pleuradræn adgang). Herefter er der mulighed for at prøve procedurerne på fikserede præparater/kadavere på dissektionssalen. Afholdes i samarbejde med SAKS.

Fælles Akutmodtagelse Casebaseret Kursus

Beskrivelse her.

Er du klar til på egen krop at opleve en travl vagt i en fælles akutmodtagelse?
Fælles akutmodtagelses casebaseret kursus forløber over en weekend og indebærer akutmedicinske workshops og to store simulationer på op til 12 timer.

Foredrag

Der arrangeres løbende forskellige relevante foredrag.