FACK – Fælles Akutmodtagelse Casebaseret Kursus

Kurset:
Fælles Akutmodtagelse Casebaseret Kursus er det nyeste skud på SATS’ stamme af kurser. Det forløber over det meste af en weekend, og tager, som navnet antyder, udgangspunkt i de patienter man kan møde i en Fælles Akutmodtagelse. 

Gennem workshops med fokus på ALS, ABCDE, triage og kommunikation lærer deltagerne at genkende og håndtere kritiske situationer, der ruster dem til de efterfølgende simulationer, samt, selvfølgelig, til den virkelige verden i klinik, eller som KBU læge.

Ved hjælp af engagerede SATS medlemmer og læger, dygtige sminkører og dramatiske figuranter, samt alt det tekniske udstyr i SIMC, skaber vi en realistisk Fælles Akutmodtagelse, som deltagerne på kurset bemander som læger.
Her møder de en række forskellige patienter, som de skal forsøge at behandle.
Disse kan være alt fra drukkenbolte der har slået hovedet, forstuvede ankler og hysteriske mødre, over diabetiske fodsår, KOL og urosepsis til open book frakturer, neurotraumer og  3. grads forbrændinger.

Simulation er et super godt redskab til at øve sig i at snakke med patienter, optage gode anamneser så man kan genkende symptomer. Det giver en muligheden for at træne sin ABCDE algoritme så den sidder på rygraden, selv klokken 3 om natten, så man kan erkende kritiske situationer i tide og dermed redde sine patienter.Sidst men ikke mindst er simulation en utrolig god måde at få praktisk hands-on erfaring på, det være sig med sildebensforbindinger, sting, pleuradræn, medicin dosering, proceduren for avanceret genoplivning, og meget mere.

besøg galleriet og få et indtryk af stemningen fra i år af 😀

Tid og Sted
FACK 2018 blev afholdt fredag og lørdag (samt lørdag nat) i bededagsferien.
Da kurset er nyt er det ikke endeligt besluttet, men vi regner med at lægge det i bededagsferien igen i 2019.

Målgruppe
Kurset kræver en del kendskab til sygdomme og behandling, og kræver at man kan arbejde selvstændigt. Det er derfor henvendt til kandidatstuderende på alle semstre.

Ydereligere Info
Som nævnt ovenfor, er kurset nyt, og vi er stadig igang med at finpudse konceptet.
Vi har lyttet til deltagernes evalueringer, og det er derfor sikkert at sige, at FACK 2019 ikke bliver helt magen til FACK 2018. Dog bliver essensen af kurset, samt langt de fleste dele stadig det samme, så udbyttet gerne skulle være lige så godt, om ikke bedrer!
Følg med på Facebook og Instagram for mere info, og de nyeste opdateringer!
https://www.facebook.com/SATSodense/